Brand Strategi & Design


Hvad gør vi?

Vi hjælper brands med at blive relevante og konkurrencedygtige! Vi tror på, at når et brand står på et solidt fundament af en stærk brandstrategi, så bliver den visuelle identitet tilsvarende distinkt og rigtig for brandet. Vi mener, at strategi og design er uløseligt forbundet.


Hvordan gør vi det?

Vi starter altid med at skabe det gode fundament: Brandstrategien. Enten udvikler vi den helt fra bunden eller derfra, hvor brandet står. Herefter skaber vi den visuelle identitet, som sammen med strategien forløser og realiserer brandet, så det kan blive konkurrencedygtigt på markedet.


Vores tilgang

Vi giver os tid – og det samme giver vi vores kunder. Vores tilgang er præget af fordybelse, og vi tror, at den bedste kvalitet kommer af grundighed og opmærksomhed. At det bedste resultat kommer af at bruge vores mangeårige erfaring og så alligevel gå nysgerrigt ad ubetrådte stier.

Vi værdsætter at arbejde i tæt relation til vores kunder. Derfor holder vi uendeligt meget af workshop formatet, som også giver mulighed for at afprøve flere veje – både for vores kunder, men også for os selv. 


Hvem er vi?

Heidi Scheffler er Brand Strateg og Projektleder. Hun har, i kraft af sine +25 år på begge sider af bordet, solid forretningsforståelse kombineret med en overbevisning om, at design er en del af løsningen, når man skal bygge et brand.

Netop derfor forstår Heidi i detaljer, hvad I skal igennem både, når I som startup skal igang, og når I som etableret virksomhed skal revitaliseres, med alt hvad det indebærer.

Heidis særkende er hendes ukuelige og smittende begejstring for både menneskelige relationer og arbejdsopgaver.

Line Dahlström er designer og kan sit håndværk til fingerspidserne. I hjertet af Lines faglighed og mange års erfaring ligger en dyb forståelse for design. Line mestrer evnen til at kravle ind under huden på en brandstrategi og omsætte den til visuel formidling. Det er udfordrende, på den sjove måde, at arbejde med Line – man skal stå tidligt op, for hun er knivskarp i sit til tider quirky hoved. Line arbejder målrettet på at skabe design, der er rigtigt for vores kunder – ikke bare noget, som er pænt – og hun stræber altid efter at levere enestående kvalitet.

Det er både sjovt og ukompliceret at være på hold med Line.


Cases

Rom blev ikke bygget på en dag.

Vi er nyetablerede som samarbejdspartnere og arbejder pt. på vores første projekter sammen. Det har for os begge været som at komme hjem – alt er gået op i en højere enhed – og derfor har vi besluttet, at det skal blive ved. Men det tager tid, før vi kan offentliggøre vores første cases.

Indtil da kan Line Dahlströms arbejde ses her.


Hvilke opgaver løser vi for dig?

  • Formålet med et brand audit er at få et indblik i, hvordan brandet bliver opfattet af relevante stakeholders. Med en brand audit kan en virksomhed opnå indsigt i, om der er et match mellem brandets ønskede identitet og de signaler, det sender til omverdenen. Brand audit kan laves i en både light og heavy version.

  • En brand workshop udvikles særligt til din virksomhed. Med øvelser, som gør os klogere på brandet, herunder målgrupper, positionering, kerneværdier og visuelle udtryk. Formålet med workshoppen er at få input og indsigter til etableringen af den endelige strategiske brandplatform og den visuelle identitet.

  • Når vi udvikler den strategiske brandplatform, er det altid på baggrund af data, interviews, research og selvfølgelig input og indsigter fra vores brand workshop. En strategisk brandplatform kan bl.a. bestå af en kernefortælling, en tone-of-voice guideline, positionering, brand hierarki og sågar et manifest hvis vi vurderer at det er anvendeligt for at rykke brandet. Processen omkring udviklingen af en strategisk brandplatform sker i tæt samarbejde med kunden.

  • For at komme helt ind i et brands ægte DNA, kan det være en lærerig øvelse at arbejde med brandets WHY. Kært barn har mange navne: WHY, purpose, formål … skåret ind til benet, betyder, det at et WHY kan være en guide til hvad en virksomhed arbejder hen imod. At arbejde med WHY kan have betydning for at skabe en stærkere og mere meningsfuld forbindelse med kunder og interessenter ved at kommunikere klart omkring virksomhedens kerneværdier og formål. Hos os har vi en klar defineret proces i arbejdet med at finde ind til og definere et Why, how, what.

  • Om det er fusion af to eller flere virksomheder, en re-branding proces eller en start-up, er udviklingen af et brandnavn den kreative fødsel af virksomhedens identitet. Til denne proces vil vi altid anbefale en workshop. En del af processen er refleksioner over virksomhedens kerneværdier, mission og mål. Gennem denne proces forsøger vi at fange essensen af virksomheden på en måde, der er meningsfuld for målgruppen. Det kræver en kombination af kreativitet, markedsforståelse og strategisk tænkning at skabe et brandnavn, der bidrager til at opbygge en stærk virksomhedsidentitet

  • En revitalisering af et brand indebærer at genskabe og styrke brandets liv og relevans på markedet. Dette kan være nødvendigt, hvis et brand har mistet sin relevans, er blevet forældet eller har oplevet et fald i popularitet. Processen med revitalisering sigter mod at genoplive brandet både strategisk og visuelt. Det kan være en opdatering af brandets strategiske mål og/eller en “genoplivning” - måske endda en ændring - af logo, farver, typografi mm.

  • At udvikle en ny visuel identitet kræver indsigter. De indsigter får vi, når vi har udviklet en stærk strategisk brandplatform. En visuel identitet indeholder visuelle elementer, der bruges til at kommunikere brandets personlighed, værdier og budskab til målgruppen. Vi udvikler overordnede designprincipper, der fastlægger de designmæssige retningslinjer for at sikre konsistens i alle visuelle materialer. Herunder logo, farvepalette, typografi, fotostil og et grafisk element. Vi udvikler altid en digital brandmanual til vores kunder.

  • Med afsæt i den visuelle identitet kan vi udvikle templates til fx PowerPoint, Word eller lignende. Ligeledes kan vi udvikle templates til brochurer, outdoor og rammer for SoMe posts.

    Alle templates tilføjes den digitale brandmanual.

  • Den vigtigste platform for mange brands er deres website. For at sikre at det er helt i tråd med den visuelle identitet, tilbyder vi både reskin og webdesign fra bunden.

    Selve programmeringen har vi dygtige samarbejdspartnere, som kan hjælpe med.

  • Når en virksomhed skal udkomme med en ny visuel identitet, kan der være uoverstigeligt mange platforme, som skal ændres.

    I den forbindelse tilbyder vi at færdiggøre elementer til produktion samt at projektlede det arbejde, der ligger med at få alle platforme klædt på i den nye visuelle identitet.

  • Vi hjælper gerne løbende med at udvikle design til nye behov, som opstår efter, at den nye visuelle identitet er implementeret. På den måde kan vi være en fast tilknyttet samarbejdspartner, som har jeres brand helt inde under huden og derfor ikke afviger fra jeres designguide.

    Vi kalder det også at være brand betjente. Hvis en brand manager eller anden brand ansvarlig i virksomheden er for travl, på barsel eller blot gået lidt i stå med brandet, så kommer vi gerne og giver det et kærligt skub i form af enten et kig på det visuelle eller et ryk med brand strategien.

  • Vi sidder begge med +20 års erfaring indenfor hvert vores felt. Det gør os til eksperter indenfor brand strategi og design. Vi er derfor også begge fra tid til anden inviteret indenfor hos organisationer, uddannelsesinstitutioner og virksomheder netop for at dele vores viden. Giv endelig lyd hvis du har lyst til at høre, hvad vi har på hjerte.


Hvem har vi arbejdet for?

– Carlsberg
– Kræftens Bekæmpelse
– Cimber
– Frederiksbergmuseerne
– Lion Entertainment
– Psykiatri Plus
– Frelsens Hær
– Nutramino
– TV 2
– DR
– Trygfonden
– Blockbuster
– Pandora
– Tivoli
– Københavns Kommune
– Designmuseum Danmark
– Letz Sushi


… og mange flere


Kan vi to løse alt?

Nej, det kan vi selvfølgelig ikke. Men vi har et kæmpe netværk af dygtige folk, som vi hiver fat i, hvis opgaven kræver det.

Det betyder også, at du som kunde aldrig betaler for andre ressourcer end det, din opgave kræver.


Hvordan får du fat i os?

heidi_scheffler@live.dk


Heidi Scheffler, Brand Strateg: (+45) 93 60 12 69
Line Dahlström, Designer: (+45) 53 81 33 50

Flæsketorvet 26-28
NOHO
1. sal
1711
København V